mandag, april 03, 2006

I ekstase

I morges åbnede jeg mailen og fik den glædelige nyhed, at jeg er blevet tilbud en praktikantstilling ved den danske ambassade i Hanoi, Vietnam d.1 august 2006 - 31. januar 2007. Ambassaden er en af de største med 25 ansatte (inkl. lokale) og 5 praktikanter fordelt i de forskellige afdelinger.
Konkret skal jeg beskæftige mig med erhvervssektorprogrammet og fiskerisektorprogrammet, Mekong River Commission samt politiske spørgsmål.
Jeg har naturligvis taget i mod stillingen og har slet ikke kunnet tænke på andet i dag!

Jes og jeg brugte knap en måned på at rejse op gennem Vietnam som en del af vores Sydøstasien-tur i 2003 - Er super spændt på, hvordan det bliver at tilbringe et halvt år i Vietnam. En måneds dansk SU på 4156 kr., er godt 1000 kr. over, hvad en vietnameser gennemsnitligt tjener på et år!



Denne post bliver forhåbentligt den første af mange - har tænkt mig at bruge den som en slags dagbog, før, under - og måske efter opholdet.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hey Kathrine...
jeg håber at du får en fantastisk tur... Du skal huske at spise på Al Frescos i Hanoi.. Fantastisk sted!! Rigtig god rejse... :-)
pernille