Singapore vandt mig nu aldrig helt. Tirsdag gik mere eller mindre med at spise
Spyd med let-grillet tun, mango og ananas
Sushi (ja, igen)
Chili crab med noget stegt grønsags tilbehør
Rojak (lokal salat)
Nudelsupppe med rejer
Indimellem maden tog jeg en bådtur - Singapore ligner næsten Manhattan fra vandsiden.
Onsdag tog jeg flyet tilbage til Bangkok, hvor jeg mødte med Troels (praktikant) og hans kæreste Natascha. Med to timers forsinkelse ankom vi til Hanoi, hvor vi blev hentet af en af ambassadens chauffører og kørt vores hotel, der lå i udkanten af det gamle kvarter. Bilen havde indbygget termometer, og kl. 23 var temperaturen 36 grader!
Så nu er jeg her i Hanoi, min nye hjemby for de næste 6½ måned. Det er mærkeligt at tænke på. Byen er hyggelig og hektisk på samme tid. Bygningerne er for det meste lave og lettere hærgede, og langs gaderne er der grønne træer. Centrum i det gamle/franske kvarter er Hoan Kiem søen. Tidligt om morgen og sent om aftenen dyrker vietnameserne gymnastik omkring søen. Kærestepar mødes her, og rundt om søen suser et uendeligt antal at dyttende scootere. Trafikken er det hektiske element i byen. Rødt lys betyder åbenbart ikke stop på vietnamesisk, og dyttende scootere og biler giver ordet ”sammenfletning” helt ny betydning. Skal man over gaden, handler det om at se bestemt ud og vove sig ud og håbe på det bedste. Efter sigende dør 3 mennesker i trafikken i Hanoi pr. dag. Jeg tror dog ikke, det er fodgængere. Snarere risvins-drikkende scooterførere, der foretager chance på trafikken.
Den første dag i byen brugte Natascha og jeg på at gå rundt i det gamle kvarter. I mange af gaderne sælger de kun en bestemt slags varer. I krydderi-gaden ligger kryddeributik efter kryddeributik. I sytråds-og-knappe-gaden sælger de kun sytråd og knapper osv.
Vi mødte ikke særligt mange turister, hvilket er forståeligt, da de fleste guidebøger fraråder at rejse herud i sommermånederne pga. af den sindssyge varme. Luftfugtigheden kombineret med den ekstreme temperatur får sveden til at hagle, selv når man sidder fuldstændig stille. Jeg glæder mig allerede til august, hvor temperaturen skulle begynde at falde lidt. Da den stegende hede var ved at tage livet af os, fandt vi med noget besvær tilbage til hotellet. Vi havde heldigvis en swimmingpool – så efter at have kølet ned i vores aircon-værelser, gik vi til poolen. Vandet var desværre ret varmt og virkede ikke særligt kølende.
Ved poolen mødte vi en dansk familie, som selv samme dag havde hentet deres 9 mdr. gamle vietnamesiske søn. De havde i forvejen Rasmus på 7 og forøgede altså familien med lille Aske. Han tog det nu med ophøjet ro at blive overdraget til sin nye familie og virkede i det hele taget ret uimponeret, selv om det var hans første tur udenfor børnehjemmet nogen sinde. De fortalte, at det var ret overvældende pludselig at have ham efter at have ventet i 6 mdr. på at papirarbejdet gik igennem. Nu skulle de vente yderligere 10 dage, før Aske kunne blive dansk statsborger. Han skulle i øvrigt have et vietnamesisk mellemnavn, der tilhørte den minoritetsstamme, han oprindeligt kom fra.
I torsdags kom Katrine og Aske, som også er praktikanter hen på vores hotel og mødte os. Sammen gik vi ud at spise for at lære hinanden lidt bedre at kende. Vi skal trods alt bo sammen indtil februar! Vi spiste alle 5 for 120 kr.! Bagefter gik vi en tur rundt om søen. I dag er en eller anden form helligdag, og der var megen aktivitet rundt om søen. Der gymnastik, og en scene med optrædende og så mange scootere, som aldrig i mit liv har set!
Vi bliver i alt 5 praktikanter på ambassaden.
Aske i Handelsafdelingen
Katrine i Vand og Sanitet
Julie i Kultur
Troels i Business-2-Business
Og så mig i Erhverv og Fiskeri
Troels’ kæreste Natascha, som vi også skal bo sammen med, skal arbejde for en lokal NGO – vist nok med HIV/AIDS oplysning.
Fredag tog vi ud og så huset, som de afgående praktikanter har boet i, og som vi skulle overtage. Senere mødtes vi med dem i byen og fik tips og gode råd om livet på ambassaden og i Hanoi. Weekenden gik med at trave byen tynd.
I dag, mandag, har jeg været til intro på ambassaden. Det tog kun en time, men jeg blev belæsset med ikke mindre end 5 rapporter, jeg skal læse og et tons af oplysninger. Her til eftermiddag er vi så flyttet ind i huset.
I morgen starter første rigtige arbejdsdag på ambassaden... to be continued
