I Kina spiser de hunde - og det gør de også i Vietnam

Jeg elsker jo mad - mad, mad og mere mad! Der er dog visse ting, der får min mave til at vende sig i vantro over graden af "ulækkerhed".
Jeg har blandt andet haft et traume med sværdfisk på en restaurant på stranden i Portugal, hvilket har medført et indædt had til denne ellers meget dekorative fiskeart. Nogen lunde samme følelse har jeg overfor papaya, som Jes og jeg døbte den onde frugt på vores rejse i 2003, da den forpestede alt mad i nærheden med en smag noget lignede prut (nej, jeg har aldrig smagt en, men den smager, som prut lugter!).
I denne omgang har jeg ellers med relativt stort held spist på et par gadekøkkener. Ramte dog også ind i en slem gang ande-suppe, som smagte af fjer. Adr!

Men nu til det helt esentielle i denne post - i Kina spiser de hunde - og det gør de også i Vietnam. Faktisk er de søde små vovser en specialitet, som nydes de to sidste uger af lunar kalenderen. Jeg har endnu ikke sat mig ind i, hvordan den kalender fungerer, så jeg er lykkelig uvidende om, hvornnår vietnameserne mæsker sig i hundekød. Heldigvis er hundekød ikke helt billigt, så man kan være relativt sikker på, de ikke lige spæder en kødret op med et par stykker vovse. Desuden sælges hundekød oftest på særlige restauranter i udkanten af byen. Hver gang jeg er kørt forbi et skilt, der har reklameret med thit chó har jeg hastigt sat farten op. Tænk at komme til at kigge ind og se små hunde i bur...

De spiser selvfølgelig også alt muligt, som vi derhjemme anser for ulækkert; stegte hønsefødder, larver, biller, slange, grisefødder, papaya m. m.
Men egentlig er den mere almindelige vietnamsesiske kost forholdsvis fredelig for sarte vestlige maver. Det består ofte af kogt eller grillet kød, ris eller nudler, friske urter, frisk lime og noget suppe. Det ikke er stærkt og krydet, som maden i f.eks. Thailand.
Nå ja, og så er der jo nem som betyder forårsruller. De fås "friske", som ikke er friture stegte, og så selvfølgelig dyppet i friture, som vi kender det hjemmefra. De friske er gerne fyldt med urter, nudler, stegt gris og store rejer. De stegte fås i et utal af varianter - men især vegetar versionen kan anbefales. Jeg får lækre nem stort set hver anden dag, og en ting er sikkert; så kan man fable nok så meget om frischke grånsager, men jeg spiser aldrig mere Dalooooon. Nem is the real thing!