Vietnamesisk skolefest

Aske underviser engelsk på et engelsk center godt 30-40 minutters kørsel fra Hanoi. Hans elever havde inviteret ham på vietnamesisk mad og tilskyndet ham at tage engelsk-talende venner med.
Vi havde været på sightseeing og se litteratur templet om eftermiddagen, og havde ikke taget invitationen til kl.17.30 særligt højtideligt. Ud fra Askes beskrivelse af arrangementet var det en uhøjtidelig sammenkomst med lidt mad.
Aske, Katrine, Julie, Inge (praktikant hos dansk firma herude) og jeg tog en taxa lidt i seks fra Hanoi centrum. Da vi endelig ankom sad der der et helt klasseværelse fyldt med vietnamesere og ventede på os! De gik først i gang med maden - lau (krydret boullion, hvori man koger grøntsager, kød, fisk og skaldyr) - da vi kom. Det var ret så pinligt. De vietnamesiske engelsk-lærere hældte lystigt alkohol på os. Knap havde man taget en tår, før glasset var fyldt igen. I baggrunden kørte blandt andet Michael Learns To Rock som kareoke. Tidlig 90'er pop er stadig et hit herude.
Under måltidet nævnte en af lærerne "special programme - foreigners sing", vi havde ikke forstået aftenens koncept og tilskrev hans middelmådige engelsk manglende forklaring på dette særprægede programpunkt.
Med fyldte maver trak folk ud i skolegården, hvor der var stillet en stor scence op. Vi var de sidste, der blev gennet ud. Det gik endelig op for os, at vi var æresgæster og skulle side på forreste række til det forestående show! Totalt uforberedte på denne status var vi en anelse beklemte ved situationen. Opvartningen forsatte. Foran os stod to store frugtfade, vand og sodavand.
Det storstilede foretagen tiltrak hele nabolaget, som stod som sild i tønde op af hegnet for at glo ind på løjerlighederne. Selve showet bestod af elever, der optrådte med forskellige sange. Selv om jeg tilnærmelsesvis er tonedøv og ikke forstår en pip af sproget, kunne jeg godt høre, de sang rent. Efter 7-8 meget enslydende sange, var vi dog ved at være godt møre. Men det var der råd for, for lige pludselig blev vi kaldt på scencen. Uden varsel blev vi bedt om at synge en sang, som om det var det naturligste i verden! Ingen af os var udrustet med store sangstemmer, og jeg hader at stå på en scene. Desuden gik klappen ned for alle 5, og det bedste vi kunne komme på, var nationalsangen. På trods af forreste række engelsk-elever sad med hænderne for ørene for at skærme for de horrible danske sangstemmer, blev vi af lærene bedt om at synge en sang sammen med dem. Men hvilken sang kender både vietnamesere og danskere?!Det blev til en forfærdelig udgave af Happy Birthday. Og som om det ikke var nok, ville de have mere! Mere pinlig udlænding - mere mere... Så vi sang "højt fra træets grønne top". Åh sjældent har jeg oplevet noget så pinligt!
Bagefter forsatte showet med dans og sang. Vi var ved at brygge en undskyldning om, at vi skulle tidligt op dagen efter, men heldigvis lukkede politiet festen kl. 22, og vi kunne tage en taxa tilbage til Hanoi og nyde en velfortjent drink på en af byens barer! Hele aftenen blev de ved med at spørge, om vi ikke også ville undervise på deres English center, og havde det ikke ligget så helvedes langt væk, ville jeg da være fristet for oplevelsens skyld. Oh well, det var en spændende og oplevelsrig aften, som jeg sent glemmer :)
Se billeder her - vælg "Ngay hoi cua hoc vien"