mandag, september 04, 2006

Hej - hvem er I?

Jeg er jo tilmeldt sådan en fin mailing service, hvor jeg får en ugentlig oversigt over, hvor mange individuelle hits, der er på mine blogs hver dag, og hvor mange gange siderne vises!
Jeg kan se, at jeg i gennemsnit har 15 besøg på min danske blog om dagen. Det synes jeg sq er mange! Jeg ved selvfølgelig, min kære familie og de mest interesserede (læs: nørdede) af mine venner engang i mellem klikker sig ind, men hvem er resten mon?
Jeg går ud fra, at en stor del af de besøgende, klikker sig ind på begge sider, da jeg bestræber mig på at skrive lidt forskelligt og uploade forskellige billeder på de to blogs.

Jeg har med vilje ikke efterladt min e-mail på bloggen, da alle jo som nævnt kan klikke sig ind på siden, men I er mere end velkomne til at bruge comments-linket i bunden af hver post og efterlade en hilsen eller kommentere på det, jeg skriver. Ulempen ved at have en blog i forhold til at skrive fællesmails er, at I sagtens kan følge med i, hvad min hverdag består i, men at jeg sjældent får respons den anden vej.

Så herfra lyder en opfordring - kommentér, skriv en hilsen, drop en mail eller en sms!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

nice blog...........

Søren sagde ...

hej Kathrine, super blog! jeg stødte på den da jeg vist søgte på 'russisk nytår'.. nu er jeg hooked:)