I går fik jeg en sørgelig besked. Jeg fik at vide, at Carsten, som jeg gik på efterskole med på BI, var ude for en trafikulykke i sidste uge, og at han døde i torsdags. Han kørt galt på motorcykel - og der var ikke andre involveret i ulykken.
Jeg har ikke haft kontakt med ham i flere år, og har kun gennem andre hørt om hans færden. De fleste af jer har aldrig mødt ham. Men hvis I havde, ville I vide, at han var et prægtigt stykke mand; over 1,90 høj, krop som en græsk gud (seriøst), tyk vestjysk accent, et smukt ansigt og altid et glimt i øjet. Da vi gik på efterskole, vidste alle piger i miles omkreds - eller i hvert fald i Stadil/Vedersø/Bøvlingbjerg/Lomborg og omegn - hvem Carsten var - det var "ham den lækre". Hans far var købmand, og han yndede at kalde sig selv "Æ' Kjømen". Alle piger fra andre efterskoler jagtede Carsten, men æ' kjømen, han jagtede kun én - en vis pige fra Lemvig. Og paradoksalt nok kunne drengen, der havde horder af fnisende piger i kølvandet ikke få hende, han ville have. Det lykkedes vist endelig en sen aften i Allan Bøndergaards (renoverede) stald, hvor vi holdt vores efterskolefester. Måske var det en imponerende omgang markræs tidligere på aftenen, der fik hende overbevist?
Men hun mistede hurtigt interessen, og Carsten brugte resten af året på at jagte hende.
Jeg sidder herude på den anden side af jorden og kan ikke komme til begravelsen i dag. Jeg håber, det bliver en flot begravelse, der er ham værdig. 24 år er alt for tidlig en alder at dø i - så viser livet sig virkelig fra sin uretfærdige side. Jeg håber, han havde nået bare nogle af de mål, han havde sat sig for livet.
Vores slutsang fra musical på efterskole - jeg håber, jeg husker den korrekt:
Det var vort spil, vi tror, at kampen må til.
Tro på at du skal kæmpe og gro
Husk på at livet skal leves og bruges
Vi har en drøm, der siger, at vi kan blive fri
Ingen kommentarer:
Send en kommentar