For 23 USD (ca 135 DKR) var der champagne-brunch med alt, hvad hjertet begærer! Konceptet er enkelt - der er fri champagne, øl, vin og juice og mad i så store mængder, at det grænsede til det vulgære. Især når man tænker på, at hver 3. barn i Vietnam er underernæret.
Men omgivet af luksus fortrængte vi fattigdommen lige udenfor døren og besluttede at få det bedste ud af denne absurde oplevelse.

Sushi, kæmpemuslinger, en hel krabbe (hvor man selv skulle knække skallen på den), kæmpe tiger reje, 1 enkelt østers i et shotglas med tomatjuice, vodka og tabasco (det skulle prøves), melon med skinke, en dumpling med fyld af hakket grisekød (tror jeg), kartoffel croquette med parmasan ost, lammegryde, pandekage med and og grøntsager, seafood chowder, hashbrown patato, grillstegt tomat med ost, roastbeef rulle med grøntsager, desserter og ost! Ja, jeg spiste meget, men forsøgte at spise små portioner af det hele, så der var plads til at prøve mere forskelligt : )





To stykker frugt dækket af chokolade
Rambuthan (frugt med pigge), vandmelon og dragon fruit (hvid med sorte kerner)
Bagerst mango og cookie dough is, mango kage ting, dragon fruit mousse, vandmelon og ananas
Nå ja, og spiste jeg også et stykke fristbagt æble strudel, som de kom rundt med lige fra ovnen.
Mængden af mad, jeg konsumerede, var næsten klam - men det smagte sindssygt godt det hele. Mine fem medspisere udtrykte også deres forundring over, at jeg kunne spise så meget - de mente, at jeg måtte være den, der havde spist mest af os alle 6... og det er nok sandt ; )
En oplevelse man ikke får hver dag - og en man bestemt ikke bør have hver dag.
En oplevelse man ikke får hver dag - og en man bestemt ikke bør have hver dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar